UDDANNELSE
Danmarks Journalisthøjskole 1998-2002. Fotojournalist. Med praktikansættelse hos Jyllands-Posten.


OM MIG
Billederne på denne hjemmeside er kun en ultra-lille brøkdel af alt mit arbejde gennem tiden. Jeg har fotograferet reklame, mode, magasin, avis, produkter etc – og en af mine fotobøger i samarbejde med Martin Hvam Hvam er en del af MoMAs collection (Museum of Modern Art i New York) og er også optaget på TATE Modern Library i London.

Af flere årsager er jeg landet på det, jeg kalder erhvervsfotografi. Erhvervsfotografi kan være med til at løfte en virksomhed og ikke bare sælge et produkt. Det gør det super interessant. Jeg har ofte været med til totale turn-arounds, hvor en virksomhed eller institution har oplevet at blive betragtet på en helt ny måde - både udefra og indadtil.

Jeg vil beskrive mit fotografi som en slags “kommerciel reportage”. Billeder af så ægte situationer som muligt - men med et kommercielt standpunkt.

Jeg føler mig hjemme alle steder. Fra helt små virksomheder til de største danske koncerner. På værkstedet eller til bestyrelsesmødet. Og selvom jeg er 190 og vejer 100 kg - har jeg talent for at forsvinde som en ninja. Det er en fordel når der skal skabes troværdige billeder. Jeg er ret god til mennesker - fordi jeg kan lide dem. Og som det ses, er det primært mennesker, jeg fotograferer.

Selvom jeg tidligere har arbejdet meget i København og i udlandet, så arbejder jeg som udgangspunkt nu kun for virksomheder, kommuner, organisationer og uddannelsesinstitutioner i Jylland.


HÆDERSBEVISNINGER
I samarbejde med Agency Spring, Uncle Grey, HVAMHVAM og AS3.

CREATIVE CIRCLE AWARD 2018 (advertising shortlist)
CREATIVE CIRCLE AWARD 2012 (gold outdoor)
CREATIVE CIRCLE AWARD 2012 (silver print B2B)
EUROBEST 2011 (gold outdoor)
AURORA 2011 (shortlist B2B)
FEIEA Grand Prix 2011 (3rd + special merit award)
AURORA 2010 (shortlist)
FEIEA Grand Prix 2008 (3rd)